23 sigtet for hvidvask – hjalp bagmænd med at svindle via Facebook
De sigtede er i alderen 17 til 54 år og er mistænkt for at have modtaget mellem 6.500 og 50.000 kroner på deres konti for derefter at have hævet eller videreoverført pengene til pt. ukendte bagmænd. Bagmændene har hacket Facebook-profiler, som de efterfølgende har brugt til bedrage den hackedes venner og familie. De har udgivet sig for at være den hackede person, der havde akut behov for at låne penge til at betale en regning.