Røde Kors lancerer Råstof
Røde Kors lancerer en ambitiøs håndsrækning til kreative virksomheder med bæredygtige ambitioner. Det sker under overskriften ‘Råstof’. Formålet er at skabe endnu større grundlag for genanvendelse af tøj og tekstil til udvikling af CO2-besparende design- og produktionsformer. Med Råstof åbner Røde Kors dørene til enorme lagre af genbrugstøj, som udgør et reelt alternativ til brug af nye miljøbelastende tekstil- og materialeproduktion.