Styrket samarbejde om behandling af kræft hos børn og unge
”Det er helt afgørende for os, at vi kan tilbyde alle børn og unge med kræft adgang til den nyeste internationale behandling og hermed adgang til den højeste ekspertise på sygdomsområdet. Derfor peger visionspapiret også på, at vi skal organisere behandlingen, så alle har adgang til den bedste behandling uanset bopæl og ressourcer. Vi vil tilbyde behandling så tæt på hjemmet som muligt, uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Søren Brostrøm.