Analyse: Singler fylder mindre på boligmarkedet – især i København
Selvom antallet af danskere, der bor alene, bliver ved med at stige, er andelen af husstande med én beboer faldet gennem en årrække. Den udvikling er særligt udpræget i København, hvor andelen er faldet med hele 8 procentpoint siden 2009. Her er stigende boligpriser en stor del af forklaringen, vurderer Spar Nord, der står bag en ny analyse.