Frederiksberg inviterer til mindre grundlovsceremonier i juli
Ansøgerne vil møde op enkeltvis og uden gæster til en lille ceremoni, som gennemføres af Borgerservicecentret. Det er tilrettelagt på den måde for bedst muligt at kunne efterleve retningslinjerne i forhold til håndtering af risiko for coronasmitte og samtidig opfylde ønsket fra ansøgerne om at blive danske statsborgere. Til ceremonierne skal ansøgerne underskrive en erklæring om, at de vil følge grundloven.