P.G. Ramms Allé får nyt byrum og bedre beskyttelse mod oversvømmelser
Beboere og gæster på og omkring P. G. Ramms Allé har fået et helt nyt mødested med plads til leg, motion og fællesskab på det gamle bunkeranlæg. Over jorden er anlægget nemlig lavet om til et nyt byrum med flere steder til ophold, leg og motion samt stier imellem dem, mens arealet under jorden kommer til at forsinke vandet ved skybrud, sådan at det ikke belaster kloakkerne og giver risiko for oversvømmelser.