P-kælder og nyt byrum bag Frederiksberg Rådhus på vej
Visionen om at etablere en parkeringskælder under pladsen vest for Frederiksberg Rådhus og bruge den nuværende p-plads til et nyt byrum er ved at blive til virkelighed. I første omgang begynder arbejdet med at omlægge ledninger i området og med at etablere p-kælder, og senere på året skal et arkitektfirma udarbejde forslag til, hvordan pladsen oven på kælderen kan komme til at se ud.