Sundhedsstyrelsen justerer vaccinationsplanen
Strategien for vaccinationsindsatsen mod COVID-19 er fortsat, at personer med størst risiko for alvorlig sygdom vaccineres først, og at flest muligt vaccineres på kort tid. Da høj alder er en væsentlig selvstændig risikofaktor for at blive alvorligt syg med COVID-19, er det afgørende, at vaccinationsindsatsen lægges om nu, sådan at alder bliver udslagsgivende for, hvornår man får tilbud om vaccination.