Flere elever begynder på en erhvervsuddannelse
Over 23.000 personer startede i januar 2021 på 2. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er en stigning på otte procent sammenlignet med sidste år. Det er især på uddannelsesområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” samt ”Teknologi, byggeri og transport”, at der er stor stigning i tilgangen. De to uddannelsesområder har således en fremgange på henholdsvis 20 og 15 procent sammenlignet med sidste år.