Ørsted udvider sit mål om 100 % vedvarende energi til at omfatte alle leverandører
Mads Nipper, koncernchef og administrerende direktør for Ørsted, udtaler: “En bæredygtig fremtid for vores klode kræver en hurtig omstilling til vedvarende energi og en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 °C. Derfor skal branchen for vedvarende energi gå forrest ved at reducere CO2-udledningen i sin egen forsyningskæde. Vi har omdannet Ørsted til et globalt førende selskab inden for vedvarende energi, og det er vores klare holdning, at virksomheder skal kræve en videnskabeligt baseret klimaindsats af hinanden.”