Grønne taxier tager over i Københavns Lufthavn
Hvis du prajer en taxi i Københavns Lufthavn, er der stor sandsynlighed for, at det er en emissionsfri taxi. Over halvdelen af taxierne i Københavns Lufthavn kører nu på el eller brint. Sidste sommer var det under hver fjerde taxi, der kørte til og fra Københavns Lufthavn, som var en nul-emissionsbil. Men i dag er tallet altså mere end fordoblet: 53 procent af bilerne er emissionsfri.