Der findes masser af gode bud på festlige bobler til din nytårsaften. Men hvad er egentlig forskellen – og hvad skal du vælge. Med nogle få tips fra Holte Vinlager Frederiksberg, er du sikret en velsmagende aften, hvor tingene går op i en højere enhed!

Begynd nytårsaften med de bedste, gerne de tørre luksusbobler – alt efter hvad budgettet kan bære. Det er når Dronningen holder sin nytårstale, at smagsløgene stadig er vågne, og man får den mest intense smagsoplevelse. Samtidig har de tørre, elegante champagner og mousserende vine en friskhed, som er med til at skærpe appetitten og de er velegnede både som velkomstdrink eller som ledsagere til nytårsmenuen, hvis der f.eks. serveres fisk, skaldyr, fjerkræ eller lyst kød.

Tørre bobler til kransekagen? Nej tak. Sukkeret i kransekagen dræber simpelthen den tørre vin fuldstændigt, og derfor anbefaler de en demi-sec udgave, som harmonerer og komplementerer sødmen fra kagen.

Klik dig videre her.

PR-Foto Holte Vinlager