Frederiksberg afprøver ny indsats mod oversvømmelser
Beboere og gæster på Normasvej og Julius Valentiners Vej i Frederiksberg Kommune vil i den kommende tid kunne se små åer af vand langs kantstenene, når det regner. Det skyldes en ny indsats, hvor man lukker ristene til kloakken og leder vandet langs kantstenen hen til det nærmeste regnvandsmagasin under jorden. Indsatsen vil skabe mere plads i kloakken, når der er skybrud og dermed mindske risikoen for oversvømmelser. Hvis afprøvningen går som ventet, skal metoden bruges flere andre steder i byen.