Nyt boldfællesskab er sparket i gang
På Frederiksberg kan alle interesserede nu også spille fodtennis, for den lille klub Frederiksberg Fodtennis Klub har fået en bevilling til at etablere sig og er nu oprettet som en forening i Frederiksberg Kommunes Foreningsportal. Der har allerede været et par åbne træninger for alle interesserede på Lindevangskolen og der kommer flere, når klubben som ønsket får tildelt en idrætssal på en af kommunens skoler. I sommersæsonen vil klubben desuden prøve at arrangere nogle udendørs træninger, som der informeres om i klubbens Facebookgruppe.