26-årig anholdt for svindel ved samhandel
Koncert- og festivalbilletter, dyre designermøbler, lamper og højtalere. Det er blot nogle af de varer, som en 26-årig mand i dag er blevet anholdt for at have sat til salg på nettet i perioden mellem december 2022 og april 2023. Forventningsfulde købere overførte over 120.000 kroner til sælgeren, men ingen af dem modtog nogensinde de købte varer.