Kender du det – at have et ønske om at gøre noget andet, prøve noget andet, at kappe alle sikkerhedsnet og så bare springe ud i det – det er nøjagtigt det Alexander og fem andre passioneret iværksættere gjorde da de besluttede sig for at skifte retning og prøve kræfter med noget helt andet.

Art Manager er, som navnet hentyder til, et ikke helt almindeligt galleri. Indretningen er smagfuld med diverse kunstgenstande hvor malerier i forskellige stilarter pryder væggene, men du finder også et smukt stort træbord i galleriet og det efterlader et indtryk af, at her er der både god smag og stil.

Dit Frederiksberg møder Alexander i Art Manager på Falkoner Allé 42.
Alexander fortæller, at han i mange år har gået med en drøm om at prøve noget andet og da han fik ideen til Art Manager satsede han alt og gik all in – eventyret startede. Selvfølgelig har der været udfordringer undervejs – lokalet skulle findes og istandsættes, der skulle findes investorer og ikke mindst kunstere. Men alt har løst sig efterhånden som projektet har udviklet sig og ind til videre præsenterer Art Manager 30 forskellige kunstnere, men der er altid plads til flere i stalden understreger Alexander.

Midt i interviewet med Alexander dukkede to andre ansatte op og snart kom der nye ideer på bordet, og der var ingen tvivl om, at man her befandt sig et dynamisk miljø med højt til loftet.

Art Manager’s grundlæggende filosofi er at alle der har talent og laver fed kunst skal have en chance for at udstille og sælge sine kunstværker billigt igennem Art Manager, derfor kan du også finde kunst i alle prisklasser og i mange forskellige stilarter.

Art Manager Holder fernisering d. 5. maj fra kl. 12 – 20  på Falkoner Allé 42 og alle er velkommene, samtidig får du også mulighed for at møde Alexander, Andreas, Zizie, Louis og Anne.

Hvis du er kunster og har en drøm om at udstille eller sælge et eller flere af dine kunstværker så kan du kontakte Art Manager på ats@artmanager.dk.

Har du et firma og mangler kunst på væggene kan du med fordel kontakte Art Manager på ats@artmanager.dk og få en god aftale der blandt andet omhandler 10 % rabat for køb af et kunstværk.

De fremtidige planer for Art Manager er en reklamefilm der produceres af Claus Rosenløv. Et kunstmagasin i lækker kvalitet er på tegnebrættet og så skal der arrangeres kunstmesser – så planerne er store og Dit Frederiksberg er glade for at få lov til at følge dette spændende galleri ind i fremtiden.

FOTO: Anne Beth Witte