Kom til et involverende oplæg med Maja Sonne Damkjær, der forsker i Det digitale forældreskab og efterfølgende workshop, hvor du (endelig) får sat dig ned og tilpasset dine privatlivsindstillinger.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Til oplægget fortæller Maja Sonne Damkjær bl.a. om Sharenting, dine børns rettigheder til at få fjernet indhold, hvad billeddeling betyder for forælder-barn relationen og ikke mindst kommer Maja med gode råd til, hvordan du bliver en bedre ”digital forælder”. Og du vil også få mulighed for at stille spørgsmål.

Maja Sonne Damkjær er medieforsker på Aarhus Universitet med ekspertise i Sharenting.

Workshop om privatlivsindstillinger
Til workshoppen går I i dialog om grænser og privatliv, når vi deler indhold af vores børn. Og du får tid og hjælp til at sætte privatlivsindstillinger på din smartphone.

Arrangementet er for forældre med børn i alle aldre. Har du interesse i dit barns digitale liv, så meld dig ind i deres facebookgruppe Vores Digitale Børn.

Dette arrangement er en del af DigiDays 2022, der afholdes af Coding Pirates Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg i efteråret 2022.
DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. Der er fri entré til alle aktiviteter.

De tilføjer løbende nye arrangemente. se programmet her: https://fkb.dk/digidays2022

Du kan holde dig opdateret om DigiDays og beslægtede aktiviteter på Biblioteket Frederiksberg gennem vores ”Learning Lab” Facebook-gruppe eller ved at skrive dig op til vores email-nyhedsbrev.

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til ermy01@frederiksberg.dk

DigiDays er muliggjort med støtte fra Frederiksberg Fonden.

Kilde.