Nogle af byens sejeste yogaelever står, hvor søndag og torsdag på plænen i Det Kgl. Haveselskabs have og dyrker yoga. Det er eleverne fra Frederiksberg Have Yoga, der bare ikke vil undvære deres yoga heller ikke selvom yogaskolerne er lukkede i øjeblikket. 

Foto: Pia Olsen

Man mødes hver torsdag og søndag kl. 10 og dyrker 30 minutters udendørsyoga. Om søndagen er der to hold, da man kun må være 4 på hvert hold. Eleverne mega seje og kommer uanset vejret. De  har stået der i regn, sol, sne og blæst. De har besluttet at fortsætte uanset vejret, så de holder gang i kroppen uden corona. De har stået der siden oktober, hvor holdene var noget større og de bliver ved.  Det er skønt at få frisk luft i lungerne og lige få hilst på hinanden.

”Vi har også startet en gå-klub, hvor man bare skriver til mig, hvis man vil ud og gå med en makker, så matcher jeg folk. Det koster ikke noget og det er godt for humøret og kroppen”, siger Pia Olsen.

Gå-klubben handler enkelt om at skolens elever skriver til Pia, hvis de kunne tænke sig at gå en tur med en makker fra yogaskolen. Hun matcher folk og de aftaler selv videre hvor og hvornår. Det er selvfølgeligt gratis med gåklubben. Og det hele handler om at mange af hendes elever er singler og sidder for meget derhjemme i eget selskab, det er dårligt både for humøret og kroppen.

Frederiksberg Have Yoga er en yogaskole for alle slags elever også dem, der ikke normalt ville gå til yoga. De har normalt en del mænd på holdene og masser af elever der aldrig havde drømt om at gå til yoga. Det sociale er et vigtigt element på skolen. De er et lille sted, og folk kender hinanden.

”Vi står her i sol, blæst, regn og sne vi har ikke aflyst en eneste gang siden oktober. Vi mærker vejret og får frisk luft i lungerne. Men det vigtigste er, at vi holder fast i et stykke af hverdagen fra før lockdown, ved stadig at gå til yoga. Mange på min yogaskole bor alene og er forholdsvis isolerede her under lockdown, så det er godt både fysisk og psykisk at kommer ud og bevæge sig. Og så er vi heldige, at vi må bruge haven. Her er bare så smukt. I øjeblikket er holdene kun på 5 ad gangen. Men så har jeg to hold i forlængelse af hinanden. Jeg er så imponeret over at mine elever kommer.” siger indehaver af Frederiksberg Have Yoga Pia Olsen.

Alle kan være med til udendørsyoga, men det er nødvendigt at booke en tid på pia@frbyoga.dk. Få mere information her. Du kan også læse meget mere på hjemmesiden her.

 

Del på sociale medier