Nytårsaften er ofte mere festlig for mennesker end for hunde. Som hundeejer er det vigtigt at forberede hunden i god tid, så man ikke ender med en skræmt hund. Dyrenes Beskyttelse Guider her til en nytår med hensyn til hunden. Det oplyses i en pressemeddelelse. 

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Nytårsaften er for mange forbundet med fest og farver. For hunde kan det derimod være en meget stressende oplevelse. Når alle vaner brydes, i kombination med høje lyde og lysglimt, kan hunden opleve både stress og angst.

”Det er forskelligt fra hund til hund, hvordan de oplever nytårsaften. Nogle hunde bliver så stressede, at de skal medicineres, mens andre kan nøjes med at ligge i skødet hos ejeren eller gemme sig under bordet. Uanset hvordan hunden reagerer, så bør man altid sørge for, at der er taget hensyn til hunden,” siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Det spredes som ringe i vandet
Det er vigtigt at tage hensyn, da en dårlig oplevelse kan hænge fast. Hvis hunden får en dårlig oplevelse nytårsaften, kan den blive bange for andre høje lyde eller blive endnu mere stresset næste nytår.

”Oplever hunden et højt niveau af stress og angst nytårsaften, kan det spredes som ringe i vandet til andre situationer som f.eks. torden og skybrud. Derfor må vi som hundeejere tage de hensyn, der gør at hunden kommer godt igennem nytårsaften,” forklarer Jens Jokumsen.

Dyrenes Beskyttelse guider her til hvordan man kan gøre nytårsaften så tryg som mulig. Klik dig videre her til guiden.

Del på sociale medier