I 2020 viser Cisternerne en udstilling med den argentinsk fødte kunstner Tomás Saraceno og med udgangspunkt i Cisternernes unikke miljø,er der skabt et storstilet projekt, der er væsensforskelligt fra alt, hvad han tidligere har lavet.

Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk

Vandet, der vedvarende siver gennem Cisternernes betonkonstruktion, danner et underjordisk, blikstille hav og udstillingen skal således opleves fra båd. Den besøgende inviteres på en sælsom rejse ind i Cisternernes søjlegange. Her åbenbarer forskellige kunstværker sig efterhånden som man stævner ud og bevæger sig ind i det ukendte mørke. Saraceno har gennem sin praksis udforsket alternative livs- og beboelsesformer inspireret af alt fra edderkopper og flagermus til astrofysik, filosofi og ingeniørkunst.

Dit Frederiksberg var på besøg. Se både billeder og video forneden.

VÆRD AT VIDE: Der er begrænset adgang til årets udstilling, der kun kan opleves via båd. Besøg finder sted ved hjælp af online booking. Book billet lige her. Læs mere om udstillingen her. 

Vigtig information:
– Udstillingen skal opleves fra båd og udstillingsbesøget skal bookes på forhånd
– Som besøgende kan man kun sejle sammen i en båd 2 – 4 personer fra ens egen husstand
– Besøget foretages på eget ansvar
– Oplevelsen kan være udfordrende for børn, svagtseende og gangbesværede
– Ved booking af billet til Cisternerne kan du som minimum kun booke 2 og maks. 4 pladser af gangen.

 

Del på sociale medier