Komponist og sangskriver Nils Lassen har i marts måned jubilæum som front- og bagmand på utallige musik- og scenekunstprojekter på den danske musikscene, og det fejrer FCC med en aften fuldstændig dedikeret til hans musik.

Heidi Lindahl og BlackieBlueBird åbner aftenen, hos Frederiksberg Country Club, med et kort sæt efterfulgt af først Thee Danny Lund og derefter Anders Wallin.

De skriver videre: Dernæst går et stjernebesat backingband på scenen med Sara Saxild på bas, Sam Brox på guitar og Mette Mathiesen på trommer. De spiller et udvalg af Lassens sange fortolket af Lars Attermann, Marianne van Toornburg og til sidst Bo hr Hansen, der synger for på numre fra De Skrigende Halse.

Efter koncerten spiller DJ Son of a Preacherman op til dans. Det bliver en festlig aften med indlagte overraskelser. Kom til tiden – vi åbner som altid kl. 20.00. Entré 50 kr.

Læs mere her.

Foto: Frederiksberg Country Club‎ – Nils Lassen Galla