En rapport fra International Transport Forum konkluderer, at antallet af ulykker og dødsfald i trafikken vil falde drastisk, hvis biltrafik erstattes såkaldte type A micro-køretøjer – fx el-løbehjul eller el-cykler.

3 elløbehjul, foto: VOI

Danmarks største udbyder af el-løbehjul er glade for at have bidraget til en ny rapport fra International Transport Forum (ITF), som er et uafhængigt organ under OECD. Rapporten, der kan læses i sin helhed her: https://www.itf-oecd.org/safe-micromobility, konkluderer at:

  • Der er ikke en væsentligt højere risiko for ulykker forbundet med at køre på el-løbehjul end på cykel.
  • Motorkøretøjer er involveret i 80 procent af alle ulykker med el-løbehjul eller cykler, som har dødelig udgang.
  • Trafikken vil være mere sikker, hvis e-løbehjul og cykler erstatter transport med biler eller motorcykler.
  • Risikoen for ulykker med el-løbehjul falder over tid: Der er størst risiko for ulykker på de første ture, hvorefter erfaring og rutine fører til mere sikker kørsel.

Samtidig oplister rapporten fra ITF ti anbefalinger, som politikere og byplanlæggere samt udbydere og producenter af el-løbehjul bør følge. Voi er glade for, at rapporten direkte nævner et initiativ, som Voi gennemførte i efteråret 2019 – nemlig trafikskolen RideLikeVoila, som er et online trafikkursus, der gennemgår nationale trafikregler. Du kan selv prøve RideLikeVoila her.

Frederik Hjelm, medstifter og CEO i Voi siger:

”Vores første prioritet er at sikre vores brugeres og andre trafikanters sikkerhed, og en ulykke er en for meget. Men man skal være på vagt over for at kvæle transportinnovation ved forhastet at antage, at el-løbehjul er mindre sikre end andre transportformer. ITFs rapport gør det klart, at den reelle fare på vejene fortsat er motorkøretøjer, og vi mener, at forbedring af byinfrastrukturer for bedre at imødekomme cykler, el-løbehjul og andre lette elektriske køretøjer samt mindske antallet af biler i europæiske byer dramatisk vil forbedre sikkerheden for alle trafikanter. Det handler om at gøre gaderne sikre ”

”Voi arbejder overalt i Europa med myndighederne for at sikre, at el-løbehjul bruges sikkert og hensynsfuldt, hvilket giver en sjov, sikker og overkommelig måde at rejse gennem byer på. Især i byer som Berlin og Stockholm med betydelige flåder på flere tusinde el-løbehjul. I september 2019 lancerede vi verdens første online trafikskole for el-løbehjul sammen med NTF (Det nationale forbund for trafiksikkerhed i Sverige). Vores trafikskole, RideLikeVoila, certificeret af VIAS (Det belgiske institut for trafiksikkerhed) og citeret i ITF-rapporten, er et godt eksempel på ting, som operatører kan gøre for at øge sikkerheden for el-løbehjulsbrugere. Politikere, tilsynsmyndigheder og byplanlæggere er imidlertid de mennesker, der virkelig kan gøre vores byer mere sikre – med infrastrukturforbedringer som beskyttede cykelstier – for alle brugere, uanset deres rejsemåde. ”

Kommunikationsrådgiver

Jakob L. Falhof

jakob@fday.dk

52244124

Del på sociale medier