Coding Pirates på Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg står bag den nye Tech-festival DigiDays på Frederiksberg. Fra den 17. – 19. september kan alle – fra børnehavebørn til seniorer – lægge arm med droner, 3D-print og andre nye digitale teknologier.

Over tre dage kan alle borgere på Frederiksberg opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag og debatter, når der afholdes DigiDays på Frederikserg. Det tætpakkede program dækker alt fra programmering over robotter og virtual reality til brug af digitale assistenter.

Foto: Ny tech-festival på Frederiksberg

Unge og voksne kan fx lære at programmerer i PyCharm, få hands-on erfaring med digitale assistenter i hjemmet og høre Frederik Byskov, grundlægger af det verdenskendte danske Counterstrike-hold Astalis, fortælle om e-sportens udvikling og fremtid. Børn kan arbejde med robotter og eventyr, tage en vild rutsjetur med Virtual Reality og opleve, hvordan det er at gå til Coding Pirates.

Alle aktiviteter foregår på Frederiksberg Hovedbibliotek. Der er fri entré. Til enkelte aktiviteter skal der bestilles billet via http://fkb.dk

Et udvalg af det store program:
Tirsdag:
Historien om Astralis v. grundlægger Frederik Byskov – Bliv klogere på hvad esport er og hør om den store udvikling som sporten har gennemgået de sidste par år. Klokken 17.00 – 18.00.
Virtual Reality for seniorer – Kom og prøv virtual reality, hvor du med specielle briller med indbyggede skærme kan opleve fantastiske digitale verdener. Klokken 13.00 – 14.30.

Onsdag
Teknologimesse – for alle aldersgrupper – Prøv virtual reality, droner, robotter, micro:bit og meget andet. Klokken 14.00 – 19.00.
Digitalt topmøde – Debat med lokalpolitikere og eksperter om digitale muligheder og kompetencer på Frederiksberg. Klokken 17.00 – 19.00.

Torsdag
”Vores digitale liv” for børn – Få gode råd til hvordan du og dit barn håndterer dilemmaer som sikkerhed og mobning online. Klokken 15.00 – 16.30.
Programmér en drone – Programmer en drone til at flyve på mission Klokken 17.00 – 18.30.
Welcome To The Darknet! – Kom og hør hvad “dark net” er, hvordan det fungerer og hvad det bruges til. Klokken 18.30 – 19.30.
DigiDays arrangeres af Coding Pirates på Frederiksberg i samarbejde med Biblioteket Frederiksberg. DigiDays er støttet økonomisk af Frederiksberg Fonden og Coding Pirates Denmark.  

Hele programmet kan ses her: https://fkb.dk/arrangementer/makerspace/digidays-bliv-klogere-paa-ny-teknologi

DigiDays afholdes med økonomisk støtte fra Frederiksberg Fonden og Coding Pirates Denmark.

Læs mere på fkb.dk/DigiDays

Del på sociale medier