Efter mere end 100 år som hospital, skal området fra 2023 omdannes til nye formål. Projektet giver en unik mulighed for at skabe et helt nyt kvarter på Frederiksberg – første skridt i udviklingsprocessen er en fælles vision. I går, onsdag d. 4 september 2019, lancerede Frederiksberg Kommune deres visioner for den nye bydel. 

For hvad skal et helt nyt bykvarter give til Frederiksberg og til Hovedstaden? Hvordan kan de mange bevaringsværdige bygninger, træer og haver bruges i en ny sammenhæng? Hvad skal ske, når hospitalet rykker ud? Det er et stort arbejde og der er ingen tvivl om, at der er mange spændende tiltag i gang. 

Borgmester Simon Agger lagde ud med en åbningstale. Foto: Anne Beth Witte

D. 17. juni 2019 vedtog Kommunalbestyrelsen visionen, som nu lyder sådan:
”På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor liv og ro forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger og sin egen identitet.”

Den overordnede vision følges op af otte delvisioner, som blandt andet handler om, at udviklingen skal ske med afsæt i de historiske bygninger og grønne træk, at området være et blandet byområde med plads til nye boligformer, at det skal udvikles på fodgængere og cyklisters præmisser, og at det skal være grønt i alle ordets facetter.

Dit Frederiksberg var med til mødet. Se billederne her. Du kan læse  den overordnede vision og alle delvisioner lige her.

Frederiksberg Hospital – den nye bydel

Efter mere end 100 år som hospital, skal området fra 2023 og frem omdannes til nye formål. Frederiksberg Kommune lancerede, onsdag d. 4 september, visionen for hospitalsgrunden til en begivenhed, hvor der også var musik, mad, drikke og en spændende skattejagt for børnene. Borgmester Simon Agger lagde ud med en åbningstale. Se videoen. Det var et godt og meget spændende møde med mange fantastiske visioner. Dit Frederiksberg var med forbi. Der kommer senere flere stemningsbilleder.

Slået op af Dit Frederiksberg i Torsdag den 5. september 2019

 

Plakater;

 

Del på sociale medier