14 dage efter åbningen af Cityringen omlægger Movia busruterne, så de spiller bedst muligt sammen med den nye metro.

Den 29. september åbner Cityringen og løfter den samlede kollektive transport i hovedstadsområdet op i international topklasse med 17 nye metrostationer og flere store skiftesteder. Når Cityringen åbner, bindes busserne tæt sammen med nye og eksisterende metrolinjer og tog i ét sammenhængende Nyt Bynet.

De tre primære ændringer i buslinjer på Frederiksberg:
Linje 9A forbinder fortsat Frederiksberg med Vanløse, Rødovre og Glostrup og Carlsberg, Sydhavn samt Kgs. Enghave.
Linje 18 erstatter linje 8A, der fortsat forbinder Frederiksberg med Emdrup Torv og Ørestad.
Linje 37 erstatter linje 34, som giver forbindelse til Frederiksberg St., Flintholm St., Vesterport St. samt Hovedbanegården og videre til Amagerværket.

Læs mere om ændringerne på www.NytBynet.dk og tjek din kommende rejse på www.rejseplanen.dk.

Del på sociale medier