I vinterferien kan du igen i år deltage i den meget populære restaurantfestival Dining Week. Allerede nu har du mulighed for at sikre dig en billet.

Dining Week er Danmarks første restaurantfestival og Europas største af sin slags.

Copenhagen Food Magazine og San Pellegrino har hvert år siden 2011 samlet et udvalg af de bedste og mest interessante restauranter i Danmark i vinterferien uge 7.

Under festivalen præsenteres en lang række restauranter. Fælles for dem alle er, at de serverer en tre-retters menu til samme pris inkl. S. Pellegrino-mineralvand (230 kr.).

På grund af den store interesse for at deltage i festivalen, skal man på nuværende tidspunkt reservere en plads i festivalens billetkø for at kunne købe billet. På et senere tidspunkt vil man kunne købe billetter direkte fra Dining Weeks hjemmeside.

På Frederiksberg deltager følgende restauranter: 

Belis Kitchen

Bjørnekælderen

Famosi e Golosi

Karmaman Foodmarket

Meyers Deli 

Restaurant Frederiks Have

Restaurant Mêlée

Restaurant Promenaden

Silicia by Fabio

Sticks’n’Sushi

Du kan se restauranternes 3-retters menu ved at følge linkene.

Del på sociale medier