Er du til kunst bør du slå et smut forbi Galleri ØrkenLund, der har spændende ting på programmet:
1-23. November 2017
STEN-SKOV-FÆRØERNE
Af Anna Grethe Aaen og Poul Kidmose
Fernisering
LØRDAG den 4. November kl.14-17
ANNA GRETHE AAEN
Anna Grethe Aaen har en lang kunstkarriere bag sig. Hun gik på Århus kunstakademi fra 1980 og har siden malet og udstillet næsten overalt. På censurerede udstillinger (bl.a. Kunstnernes Påskeudstilling ,Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes Sommerudstilling) på gallerier, kunsthuse, museer og mange andre steder også i Galleri ØckenLund.
Anna Grethe maler oliemalerier.
Naturen spiller en stor rolle i hendes liv og værker.
Billedopbygning er stram, mens hendes brug af farver udtrykker en stoflighed og et lys der varierer alt efter årstiden og tidspunktet på dagen.
Kunstavisen har i en artikel haft overskriften ”Fornemmelse af lys” i forbindelse med omtale af Anna Grethes malerier.
I udstillingen i Galleri ØckenLund ustiller Anna Grethe Aaen især skovbilleder og Færøbilleder.
POUL KIDMOSE
Poul Kidmose har arbejdet med sten de sidste 25 år. Han kombinerer arbejdet med sten med hans håndsværksmæssige baggrund som murer og skaber værker i et materiale, der for ham rummer mange muligheder både i farve, form og betydning.
Han starter med en ide til den historie der skal fortælles. Og ” Nogle gange oplever jeg at der opstår en slags dialog mellem mig
og stenen. ….”
Poul Kidmoses sten kan ses flere steder i landet bl.a. ses hans smukke lysskulptur i Åbyhøj Kirke. Her må vi klare os med billedet af lysskulpturen. Men kom og se andre værker af Poul K. i Galleri ØckenLund.
Åbent i udstillingsperioden 1-23. November 2017:
Torsdage kl. 14-17
Fredage kl. 14-17
Lørdage kl. 10-13
Samt lørdag den 4. November kl. 14-17
Galleri ØckenLund. Kronprinsesse Sofies Vej 6
2000 Frederiksberg
www.ockenlund.dk