SSI vurderer, at der er plads til at lempe restriktionerne yderligere efter påske. Det forudsætter dog, at man er hurtig til at agere med smittedæmpende tiltag, hvis der viser sig tegn på, at smitten stiger ud over det forventede. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Foto ABW

SSI er kommet med en overordnet faglig vurdering af mulighederne for en genåbning i den kommende periode. (link til covernotat). Desuden har SSI bidraget med kvalitative vurderinger af en række lempelser. Herunder at man lemper forsamlingsforbuddet og restriktionerne for storcentre.

Har også set på samlescenarier
Endelig er ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 SSI kommet med modelberegninger for en række genåbningsscenarier d. 6. april. Her har de både set på konsekvenserne af enkeltstående lempelser og af tre samlescenarier. I disse tre scenarier indgår på lempelser på skole- og uddannelsesområdet, samt genåbning af de liberale erhverv.

Usikkerhed i forudsigelserne
Det skal dog understreges, at der er en stor usikkerhed ved at forudsige epidemiudviklingen i den kommende periode. Det gælder især hvad angår sæsoneffekten, smitteforebyggende adfærd i befolkningen, samt den fortsatte brug af AstraZeneca vaccinen.

Læs mere

Her er de rapporter og risikovurderinger, som SSI og ekspertgruppen for har udarbejdet i relation til genåbningen den 6. april 2021.

Risikovurderinger:

Notat med en vurdering af den samlede effekt på smittespredning af scenarier som ekspertgruppen for matematisk modellering har regnet på samt yderligere lempelser i henhold til de kvalitative risikovurderinger (pdf)

Kvalitative vurderinger af lempelser (pdf)

Kvalitative vurderinger af lempelser opdateret med ekstra områder (pdf)

Modelleringsnotater:

Notat af d. 16. marts 2021: Prognoser for genåbningen d. 1. marts og d. 15. marts samt genåbningsscenarier d. 6. april (pdf)

Tillægsnotat af den 21. marts 2021 til ”Notat af d. 16. marts 2021: Prognoser for genåbningen d. 1. marts og d. 15. marts, samt genåbningsscenarier d. 6. april” (pdf)