Der er altid nye udstillinger i Frederiksbergmuseerne, og årets første kunstner, der udstiller på Møstings efter genåbningen, er billedkunstneren Nour Fog.

Foto: ABW

Med udstillingen Skumfødt indtager Nour de herskabelige lokaler med et keramisk landskab af sanselige og organiske skulpturer. Udstillingen tager afsæt i et graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb, der har fundet sted under udstillingens tilblivelse. Værkerne afspejler de følelsesmæssige og kropslige tilstande, sansninger og erfaringer, der viste sig under den både nervepirrende, intense og skrøbelige rejse i tilblivelsen af et barn.

Former og farver smelter sammen om fødderne på de besøgende, når de bevæger sig blandt formationer, der associerer til konkylier, slebne sten, fosterdannelse, organer og gravide maver, alt imens et lydlandskab af hav og hjerterytmer bølger ind over de smukke højloftede rum.

Dit Frederiksberg var på besøg og beundre udstillingen. Vil du vide mere, så læs videre her.