Har du drømme om at bo på Frederiksberg, eller er du nysgerrig over hvor meget du i gennemsnit kan få for din ejerlejlighed? Læs med her hvor du kan få indblik i hvilke variable der kan være med til at påvirke boligvurderingen, som typisk gøres af en ejendomsmægler på Frederiksberg.

Foto: Jesper Thode Larsen

Frederiksberg er stadig den kommune i Danmark hvor kvadratmeterprisen for ejerlejligheder er dyrest, og dette ser ikke ud til at ændre sig inden for den nærmeste fremtid. I februar 2019 skal du være klar til at lægge cirka 43.500 kroner ud per kvadratmeter, hvor du i Københavns kommune, som er den næstdyreste kommune at købe ejerlejlighed i, kan nøjes med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på cirka 40.300 kr.

Sammenlignes prisen fra februar 2018 med den nuværende gennemsnitlige kvadratmeterpris er den faktisk faldet med 500 kroner i 2019, hvor den i 2018 var på lidt over 44.000 kroner per kvm. Ifølge Boligsidens markedsindeks er det dog typisk, at prisen er lav i vinterperioden, hvor den stiger omkring marts og når sin højeste midt på sommeren omkring juni-august.

Sætter du din lejlighed til salg i dag, starten af april, kan du regne med, at få den solgt inden vi når august. Med en gennemsnitlig salgstid på 87 dage i februar 2019 er salgstiden blandt de laveste i Danmark kun overgået af København (83), Lyngby-Taarbæk (83), Gladsaxe (77) og Glostrup (71) kommuner.

Foto: Jesper Thode Larsen

Når der handles med ejendomme på Frederiksberg, kan man som køber forvente at få i gennemsnit 2,7% i rabat på den udbudte pris. Det vil sige, hvis lejligheden står til cirka 6.000.000 kroner, kan man få skåret cirka 160.000 af prisen. En nedslagsprocent på 2,7% er i den lave ende, da denne typisk ligger på 2-6%. Nedslagsprocenten kan fungere som en indikator på, hvorvidt sælgerne er desperate efter et salg, eller der ventes på det helt rette bud.

Ejendomsmæglerens boligvurdering
Boligvurderingen gøres af ejendomsmægleren og typisk er dette uforpligtende og ganske gratis. Det anbefales endda, at man får lavet flere vurderinger, gerne fra forskellige mæglere. Boligvurderingen er ikke altid en let gennemskuelig variabel. Vi forsøger at give et bredere indblik i hvilke faktorer der resulterer i den samlede ejendomsvurdering.

En faktor vi med sikkerhed kan udtale os om er, at boligkvarteret bliver taget i betragtning. Her ser mægleren på de boliger omkring den pågældende ejendom og markerer deres offentlige pris inden boligvurdering finder sted.

Beliggenhed er en anden faktor, vi med sikkerhed kan udtale os om. Hvor boligen er placeret henne i landet, og i de forskellige kommuner spiller en vigtig rolle. Derudover er det naturligvis afgørende, om ejendommen har vandudsigt eller udsigt til baggården. Den centrale placering er derfor en vigtig karakter, når boligen vurderes.

Ejendommens størrelse, byggelsesår, samt øvrige forhold er også faktorer der tages i betragtning når boligen skal vurderes.