Enestående målbar effekt når frivillige fra København hjælper psykisk sårbare
Et dansk forskningsprojekt kaldet ’Vejen til hverdagen’, hvor frivillige med egne erfaringer med psykiske udfordringer hjælper psykisk sårbare gennem et 10-ugers gruppeforløb, kan nu fremlægge konklusioner, der er banebrydende på verdensplan. Metoden er blevet videnskabeligt målt med en kontrolgruppe udvalgt ved lodtrækning. Resultaterne er entydige. Når frivillige peers, der kan oversættes til ’jævnbyrdige’, hjælper psykisk sårbare giver det signifikante forbedringer.