Feriehusbranchen advarer: Pas på falske udlejere i sommerlandet
Mange danskere er i disse uger i gang med at planlægge årets sommerferie, der for manges vedkommende kommer til at foregå i Danmark. Efterspørgslen er således stor efter de danske udlejningssommerhuse og campingpladser, der i mange tilfælde kan melde udsolgt i højsæsonen. Det får nu en række aktører fra feriehusbranchen til at advare om svindel med ferieboliger fra såkaldte falske udlejere.