Julen bliver hjerternes fest for flere
Julen er måske den sværeste tid på året at komme igennem for anbragte børn eller familier med lavindkomst. I år er det særligt de stigende energipriser, der gør det svært for familier med lille indkomst at få pengene til at række. Frederiksbergfonden har i år afsat næsten 400.000 kroner for at kunne bidrage til at julen bliver hjerternes fest for lidt flere.