Banedanmark planter sig til blomster og bier i Danmarks længste skovbryn
Du tænker nok ikke over det, men landets længste skovbryn ligger faktisk langs jernbanen. Langs banen ligger 4.500 hektar natur, som Banedanmark ejer. Det svarer til knap halvdelen af Læsøs areal. Og naturområderne er ikke bare kønne at se på, men fungerer også som et vigtigt levested for dyr og planter imellem Danmarks mange opdyrkede områder.