Havehuset bygger videre på Jyttes grønne mission
Jytte Abildstrøm var initiativtager til ombygningen af Riddersalens gamle dukkeværksted til det, der i 1996 blev Det Økologiske Inspirationshus og et demonstrationsprojekt for bæredygtig livsstil. Og den forestående ombygning af huset, der skal rumme det nationale hovedsæde og formidlingscenter for skolehaveforeningen Haver til Maver, bærer stadig den rødhårede kvindes grønne hjertesag som pejlemærke.