Hvordan skal Frederiksberg være om 15 år?
Fra mandag 20. marts vil medarbejdere fra Frederiksberg Kommune invitere borgere på gaden til at fortælle om deres syn på Frederiksberg, som byen er nu og om deres håb og ønsker for fremtiden. Samtidig kan alle interesserede gå ind på Frederiksberg Kommunes hjemmeside og udfylde et spørgeskema og give deres mening til kende der.