Børnene i bussen siger… Pas på mig
En god start på skolelivet handler også om en god start på rejsen til og fra skole. Derfor gennemfører Movia ligesom sidste år skolestartskampagnen: “Børnene i bussen siger… Pas på mig”. Budskabet skal minde alle trafikanter om, at vi skal være særligt opmærksomme på og vise hensyn til alle de nye trafikanter i trafikken. Det er den velkendte børnesang “Hjulene på bussen”, der er omdrejningspunktet for kampagnen. Nærmere bestemt verset; “Børnene i bussen siger…”