Onsdag den 23. januar summede KU.BE af energi og kreativitet til dialogmøde om den kommende kultur- og fritidspolitik.

Kultur- og Fritidsudvalget i Frederiksberg Kommune arbejder lige nu med at sætte rammerne for udviklingen af byens kultur-, idræts- og fritidsliv de næste fire år. Det skal ske i samarbejde med byens aktører på området, og derfor havde udvalget inviteret til dialogmøde om den kommende kultur- og fritidspolitik i KU.BE den 23. januar.

”Vi havde inviteret bredt og heldigvis var rigtig mange mødt op og bidrog med stærke holdninger, kreative indfald og værdifulde perspektiver på emnerne. Der var masser af energi i diskussionerne og også nogle øjenåbnere for os som politikere. Så jeg vil gerne sige stor tak på udvalgets vegne til alle deltagerne. Vi glæder os til at arbejde videre med de mange gode input,” siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Simon Aggesen (C).

Arbejdet med at formulere den ny politik for Kultur- og Fritidsområdet på Frederiksberg samt en ny struktur for udvalgets tilskudspuljer pågår over de næste par måneder. Der er planlagt en høringsfase inden sommerferien.

Læs pressemeddelsen her.