Der er natur- og juleaktiviteter for hele familien på Naturcenter Herstedhøje i Vestskoven. Naturvejlederne fra Naturcenteret og en række samarbejdspartnere har forberedt en masse spændende aktiviteter på dagen.

Hos Naturvejlederne fra Frederiksberg kan I plukke en juleand og se et rådyr blive parteret – og bagefter få smagsprøver stegt over bål. Men der er også mange andre juleaktiviteter. Køb og fæld bl.a. selv jeres eget juletræ, som gerne må medbringes i bussen til Frederiksberg.

Fri éntre og gratis transport eller kør selv

Frederiksberg Kommune har arrangeret gratis bustransport for Frederiksberg-familier. Afgang fra pladsen bag Frederiksberg Rådhus kl. 10.30. Hjemkomst kl. ca. 15.30. Begrænset antal pladser. Først-til-mølle princip. Tilmelding til bussen her på siden.

Kør selv kræver ingen tilmelding. Aktiviteterne er åbne 11-15.

Adresse: Herstedhøje Alle 1, 2620 Albertslund

Husk madpakke og praktisk påklædning! Der kan købes forfriskninger som kaffe, the, kakao, kage o. lign. på Naturcenteret, men husk kontanter eller betal med MobilePay.

Foto: ABW
Del på sociale medier