Som kontrast til den rå og næsten uendelige grå flisebelægning på Bent Fabricius Plads, gemmer pladsens underjordiske univers på et mageløst kreativt lydbillede. Her imellem fliserne ses 32 brønddæksler, hvorfra der strømmer musik fra et multikanal-lydsystem og skabes unikke lydoplevelser på en måde som ikke findes mage til noget andet sted i Nordeuropa.

Det er Foreningen Frederiksberg Lydbrøndelaug, der siden 2022 har arbejdet på at udvikle det avancerede lydsystem under jorden og få lydoplevelserne udfoldet i byrummet med støtte fra bl.a. Frederiksbergfonden.

Imellem fliserne på Bent Fabricius Plads ses 32 brønddæksler, hvorfra der skabes unikke lydoplevelser. Foto Lars Schmidt

”Når man går og arbejder på pladsen og oplever en familie stoppe op og lytte eller andre, der filmer ned i brøndene og udbryder ”helt vildt”, ja – så kan Lydbrøndene lige præcis dét, de skal,” siger komponisten og lyddesigneren Finn Markwardt, der er formand for Lydbrøndelauget. 

 Det er også ham, der gerne beskriver den underjordiske lydplatform som et instrument.  

”Ja, jeg kalder det et instrument, der er spredt over et stort område. Du kan gå på instrumentet, og når du står et sted, sker der præcist dét som man har bestemt, at der skal ske det pågældende sted. Så kan du bevæge dig hen et andet sted på pladsen og få en oplevelse, der er meget anderledes – alt efter, hvor du står på instrumentet. Det betyder, at man kan mixe f.eks. klassiske værker på en måde, så man fysisk kan gå rundt på pladsen i de forskellige orkestersektioner, og på den måde kan man vride og dreje instrumentet, så det kan alt muligt forskelligt,” siger han. 

På foreningens hjemmeside www.lydbroendene.dk kan man holde øje med, hvad der spilles i Lydbrøndene. Her spilles aktuelt bl.a. komponisten Gunner Møller Pedersens værk ”ET LYDÅR”, der består af 12 satser, en til hver måned. Og meget mere er i vente i år.  

Netop nu kan man på pladsen høre “ET LYDÅR” af komponisten Gunner Møller Pedersen. Foto: Niels Vogensen Biasevich

Lydbrøndefestival 31. august 

Sidste år knyttede Lydbrøndelauget tætte kabler til Frederiksbergs lokale kulturliv, og Lydbrøndenes lydplatform fungerede som koncert-lokation for bl.a. Frederiksberg Festspil, musikfestivalerne Strøm, Klang og PULSAR. I år skal Lydbrøndene have sin egen festival i håb om, at endnu flere får en oplevelse af det fascinerende instrument, der breder sig over områdets 18.000 kvadratmeter. 

Lydbrøndefestivalen 2024 er tænkt som en årligt tilbagevendende festival for nykomponeret musik og lydkunst i det offentlige rum, der omkranses af Frederiksberg Gymnasium, biblioteket, CBS og Frederiksberg Centret. Lydbrøndefestivalen afholdes den 31. august og her kan byens lyttere høre en række nykomponerede værker af danske og nordiske navne. 

Lyddesigner Ingeborg Okkels er medinitiativtager til Lydbrøndelauget og hun forklarer om baggrunden for festivalen: 

 ”Vi ønsker med festivalen at undersøge mulighederne med lydplatformen som en ting i sig selv: Hvad er det for kompositoriske virkemidler der skal bruges og hvilke oplevelser kan en komponist arbejde med? Det er nogle af de spørgsmål, vi ønsker at få svar på. Festivalen byder på kompositioner, der er lavet lige præcist til Lydbrøndene og selvom vi ikke kan afsløre navnene endnu, lover vi at det bliver meget spændende og varieret. Noget bliver interaktivt eller visuelt, mens andet ”bare” er musik. Det er vores håb, at pladsen bliver et sted, hvor komponister virkelig kan boltre sig og det bliver en helt særlig oplevelse at komme og høre det.” 

Festivalen bliver ikke kun en ”her og nu”-oplevelse. Værkerne vil året rundt kunne opleves eller genopleves i byrummet, da spilles i rotation. Musikken får dermed et efterliv efter festivalen og bliver en del af foreningens skatkammer af mangfoldige og unikke værker.  

I 2025 håber foreningen at have lært så meget af festivalen i år, at den kan udvides med også store artister som f.eks. Lydmor, Björk eller Aphex Twin. 

”Her i 2024 tager vi ved lære af festivalformatet og så vil vi prøve at se, om vi kan svinge os op til nogle endnu større navne på baggrund af den erfaring, vi har fået. For det er en unik plads og helt tosset at folk ikke ved, at den er der. Og det ville være rigtig godt for byen og for alle de andre festivaler på Frederiksberg, fordi det er en platform, der kan så meget,” siger Ingeborg Okkels. 

Kilde Frederiksbergfonden.