Sundhedsstyrelsen har gjort endelig status på partnerskabsaftalen om at nedbringe tvang i psykiatrien. Det er ikke lykkedes at nå det fælles mål om at bruge mindre tvang i Danmark.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner indgik i 2014 en ambitiøs partnerskabsaftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020. På trods af et stort fokus og arbejde for at nedbringe anvendelsen af tvang, er der i 2020 samlet set flere mennesker, både voksne og børn, der har været udsat for tvang, end i 2014 hvor aftalen blev indgået.

”Da vi satte målet om at halvere anvendelsen af tvang i psykiatrien, havde vi en stor tro på, at det kunne lade sig gøre. Vi var godt klar over, at det var en ambitiøs målsætning, og en målsætning som der skulle knokles for. Men at vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014, det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende”, siger vicedirektør Helene Probst.

”Jeg oplever, at der er stor enighed om, at ambitionen om at nedbringe tvangen er uændret. Derfor er det her kun en afslutning på partnerskabsaftalen – og ikke på indsatsen for at nedbringe brugen af tvang. Den fortsætter. Det er klart, at det her bestemt giver anledning til refleksion over vores egen rolle – både i forhold til hvad vi kunne have gjort bedre, men mest af alt i forhold til vores fremadrettede indsats”, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Læring og fremadrettet fokus på forebyggelse og nedbringelse af tvang

Udviklingen i partnerskabsperioden viser tydeligt, at der er behov for nye tiltag, der kan vende udviklingen. Det er fortsat meget forskelligt, hvor meget tvang der bliver brugt både på tværs af regioner og på de enkelte afdelinger. Der skal stadig mere viden om og systematik i indsatsen for at forebygge og mindske tvang. Og der skal fokus på, hvordan viden omsættes til praksis.

Der har i perioden været stort fokus på den tvang, der foregår på de psykiatriske afdelinger og dermed på den regionale indsats. Fremadrettet vil der være behov for, at fokus udvides til også at omfatte indsatsen i kommuner og hos praktiserende læger.

”Vi har haft et meget stort fokus på den tvang, der sker på sygehuset, men vi er meget opmærksomme på, at der er behov for et tilsvarende stort fokus på den indsats, der sker i kommunerne, og på hvordan vi kan forebygge, at der bliver behov for at indlægge med tvang. En tvangsindlæggelse kan ofte føre til, at der også bliver brugt tvang under indlæggelsen, så det er vigtigt, at vi sætter ind her.” siger Helene Probst.

Partnerskabsaftalen er nu udløbet. Det er besluttet, at der skal sættes nye mål for brug af tvang. I den mellemliggende periodevil udviklingen i brugen af tvang fortsat blive fulgt tæt.

Kilde

Foto: ABW
Del på sociale medier