Foråret er på vej, og det er igen tid til dele de seneste nyheder med dig.  Således lyder det i Frederiksbergfonden nyhedsbrev.

Der står: Vi er som mange andre opmærksomme på den alvorlige Corona-situation. Den medfører også, at vores ansøgere må aflyse og lukke, og det kan have store konsekvenser for blandt andre sårbare borgere, som er brugere af tilbud hos sociale organisationer og for kulturorganisationer, som i forvejen har en stram økonomi. Frederiksbergfonden behandler ansøgninger som normalt, og vores næste frist er allerede 22. marts. Vi er indstillet på at behandle henvendelser om ændringer i bevillingstilsagn til projekter, der påvirkes af aflysninger, udsættelser eller lignende. Men det er vigtigt, at du henvender dig direkte til os på mail og får skriftlig bekræftelse på ønske om ændringer.

Her i nyhedsbrevet får du et tilbageblik på 2019, hvor vi modtog rekordmange ansøgninger, og vi kan med glæde tilføje, at endnu flere projekter end nogensinde fik del i vores midler i 2019. Du får også et indblik i en kulturundersøgelse, vi har fået lavet. Den har taget pulsen på Frederiksberg-borgernes holdning til kultur og indeholder vigtige pointer for alle, der er optaget af kulturliv. 

På kontoret har vi ændret lidt på opgavefordelingen. Otto Frederiksen, otto@frederiksbergfonden.dk, vil sammen med undertegnede være kontaktperson for ansøgere. Fondens kommunikationsopgaver varetages fremover af Jeanette Hougaard, jeanette@frederiksbergfonden.dk, der arbejder som freelancer og er på kontoret efter behov.

God læselyst! Vil du gerne modtage deres nyhedsbrev, så klik dig videre her.