Kære gæster, venner og samarbejdspartnere. Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan fortælle jer, at vi pr. 1. august overtager restaurant Sans Souci. Det meddeler La Bonne på deres Facebookside.
De skriver: Sans Souci har haft adresse på Madvigs Allé på Frederiksberg i 117 år. Og det skal den blive ved med. Vi ændrer ikke på de hyggelige omgivelser, de klassiske retter eller den personlige betjening. Vi tilføjer blot med lækre danske og franske bistroretter og endnu flere gode, smagfulde vine. Alt sammen med respekt for stedet og dets historie.
Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen fremover i både Sans Souci og La Bonne. Og vi vil fejre udvidelsen af familien med en hyggelig åbningsreception d. 7. august 2019 kl.15-18.00. Vi byder på lidt godt til ganen og maven og håber, at du kommer. Vi glæder os nemlig til at se dig.
Følg med her og få nyhederne først. Husk at få sat X i kalenderen og vær med til deres store dag d. 7 august.