Det store anlægsarbejde på og under Langelands Plads er ved vejs ende. Alle er velkomne til indvielse fredag den 3. maj klokken 16.

Ny legeplads og soppebassin, flere opholdssteder, bedre beskyttelse mod både oversvømmelse og luftforurening, samt en parkeringskælder med plads til 207 biler. Det er blandt de vigtigste nye elementer på Langelands Plads.

Frederiksberg Kommune inviterer til indvielse den 3. maj klokken 16, og borgmester Simon Aggesen (C) håber på stort fremmøde: ”Det er en stor dag for alle i området, og derfor lægger vi op til en festlig eftermiddag med underholdning for de mindste, lege og god forplejning. Vi skal fejre det flotte resultat, og så glæder jeg mig til at takke beboerne, medarbejdere og alle vores samarbejdspartnere for en flot og konstruktiv proces. Det er ikke let at gennemføre et så stort projekt i så tæt et område, men alle parter har arbejdet fremragende sammen,” siger han.

Festen begynder klokken 16 med et spændende program, som du kan læse lige her.