Politiet efterlyser vidner, der har set den eller de gerningsmænd, der natten til lørdag kl. 00.40 skød og dræbte en 22-årig mand og sårede en 31-årig mand. Blandt andet søges vidner, der har set en sort knallert i området.

“Vi vil meget gerne i kontakt med vidner, der har observeret en adfærd før og efter drabet, som man mener kan relateres til drabet eller flugten, herunder observationer af en knallert.” Vi har i løbet af natten og dagen afhørt en lang række vidner. Der er dog set flere forskellige mennesker, der forlod området i løb umiddelbart efter skuddene, hvilket gør det svært at fastslå, hvem af dem der var gerningsmand/-mænd. Derfor er det for tidligt, at melde et signalement ud.

Nogle vidner oplyser at der, umiddelbart efter skuddene var to mænd, der løb ud af Christiania mod “Den Gamle Hovedindgang” ved Bådsmandsstræde/Prinsessegade, hvor de muligvis har taget en holdende knallert i brug og kørt på den ad Prinsessegade i retning mod Holmen og Refshaleøen.

I forlængelse af den oplysning er der nu fundet en efterladt, gemt knallert i et buskads ved boldbanerne få hundrede meter nord for Christiania. Knallerten ses opbrudt og er blevet brugstjålet i nærområdet ved Christiania, natten til fredag. Den bliver nu undersøgt for spor i håbet om en afklaring af om den har spillet en rolle i gerningsmændenes flugt.

Efterlysning i forbindelse med drab på Christiana knallert (Pressefoto)

“Vidner der har set den afbillede knallert eller andre knallerter, som ikke plejer at stå i området i det seneste døgn bedes ligeledes henvende sig til Politiet med deres observationer.”

Den fundne knallerter af mærket SYM Mio 50, den er sort og hvid og med hvid nummerplade. Den mangler frontskjoldet. Se fotos. Knallerten er fundet på lokaliteten, som er indsat i kortudsnittet.

Det kan dog slet ikke udelukkes, at denne knallert er på stedet af andre årsager og at der har været en anden knallert eller flugtkøretøj i brug. Vi har således ikke lagt os fast på at den fundne knallert er flugtkøretøjet.

Vicepolitiinspektør Bjarke Dalsgaard Madsen fra Afdeling for Personfarlig Kriminalitet udtaler “Vi arbejder intensivt med at komme nærmere en gerningsmand og et motiv for drabet. Vi er taknemlige for den store hjælp, vi allerede har modtaget til opklaring af sagen.”

Københavns Politi kan på nuværende tidspunkt ikke supplere med yderligere oplysninger. Borgere, der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Københavns Politi på telefon 114.

Se hele pressemeddelesen her. 

Del på sociale medier