Et varmere klima får nye myrearter til at søge mod Danmark. Og særligt én art vil med stor sandsynlighed invadere landet inden længe, vurderer forsker fra Københavns Universitet. Arten spreder sig hurtigt og kan være til stor gene for hus- og haveejere.

Lige nu er der fem nye myrearter på forskerens radar, som inden for en overskuelig fremtid formentlig vil være at finde i Danmark. Foto: Gert Brovad/Statens Naturhistoriske Museum

Danmark får med stor sandsynlighed snart indtaget af en ny og invasiv myreart, der flytter sig længere og længere nordpå i takt med et varmere klima. Myrearten går under det enkle og meget sigende navn “den invasive havemyre” og er sidst set i Rostock i Tyskland, blot en 45 km færgeafgang væk fra den danske grænse.

Den invasive havemyre (Lasius neglectus) adskiller sig fra andre myrearter ved på kort tid at kunne bygge superkolonier med mange myrer. Det skyldes bl.a., at den i stedet for bare én dronning til at lægge æg ofte har tusindvis af dronninger, der hurtigt sørger for formering.

“Den invasive havemyre er den, vi mindst ønsker i Danmark, fordi den skaber ravage i huse, haver og på veje. Fordi de er så massive i antal, kan de nemt kan skubbe jord, fliser og terrassegulve rundt,” siger biolog Rasmus Stenbak Larsen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, der har myrer som sit speciale.

På samme vis som den almindelige sorte havemyre graver den invasive havemyre omfangsrige underjordiske tunnelsystemer til sit bo. Undersøgelser fra England viser, at den invasive havemyre er i stand til at lave 10-100 gange større kolonier end den sorte havemyre, da kolonierne kan vokse med op til 20 m om året i alle retninger.

Således har man i England set myren indtage et område på 12 hektar – svarende til 17 fodboldbaner – i løbet af ganske få år.

Stammer fra Usbekistan
Ud over de mange dronninger til at lægge æg har den invasive havemyre også et andet trumfkort i ærmet, når det handler om at sprede sig effektivt og forøge koloniens størrelse.

“Typisk vil myrekolonier tæt på hinanden slås om mad og andre ressourcer. Men der sker noget andet med de invasive havemyrer, når de invaderer nye områder. I stedet for at dele sig op i forskellige kolonier og slås bliver de ved med at holde sammen i en nærmest uovervindelig superkoloni,” forklarer Rasmus Stenbak Larsen.

Myren er ikke farlig for den generelle biodiversitet ifølge Rasmus Stenbak Larsen, da den hovedsageligt kun vil være at finde i byer og haver og ikke i landområder. Men når de invaderer en ny baghave, overtager de området fuldstændig.

“Det går hårdt ud over det enkelte insektsamfund, der findes i det område, hvor myren slår sig ned. Dels udkonkurrerer den andre myrearter, og samtidig er den et rovdyr, der lever af mange forskellige insekter,” siger forskeren.

Først for få år siden fandt forskerne ud af, at den invasive havemyre oprindeligt stammer fra Usbekistan, hvorfra den har spredt sig til andre lande i Centralasien, Vestasien, De Kanariske Øer og meget af Europa, herunder vores nabolande mod syd.

Spredningen sker både naturligt, hvor myren selv flytter sig med den voksende superkoloni, men i særlig grad ved hjælp af mennesker, hvor fx byggematerialer, jord ved planter eller andre ting, som myrerne kan gemme sig i, transporteres over store afstande og på tværs over landegrænser.

Opfordrer husejere til at holde øje
Den invasive havemyre ligner meget den almindelige sorte havemyre, som de fleste kender fra revnerne mellem havefliserne. Men på særligt to punkter skiller den invasive havemyre sig ud:

“Den kan kendes ved, at der vil være langt flere myrer, end man normalt ser på ét sted. Samtidig vil der nede i myreboet også være flere vingeløse dronninger, som er den største af myrerne,” forklarer Rasmus Stenbak Larsen.

Forskeren opfordrer danskerne til at holde øje med den nye myreart, der meget vel kan findes i landet denne sommer. Hvis man tror, man har fundet den invasive havemyre, opfordrer Miljøstyrelsens invasiv gruppe at man fortælle om fundet på arter.dk

Fakta:

  • Den invasive havemyre er fundet i de fleste af vores nabolande, herunder England, Holland, Tyskland og Polen. Den er endnu ikke set i Norge, Sverige og Danmark.
     
  • Superkolonien er bygget af mange myrebo, der hænger sammen i et netværk, som arbejdere og dronninger vandrer frit rundt i.
     
  • Myrebo i superkolonien ligger så tæt, at et stykke jord kan rumme ca. 10 gange så mange arbejdere af den invasive havemyre, end hvis den samme jord var fyldt med kolonier af den sorte havemyre.
     
  • Unge dronninger og hanner af den invasive havemyrer har vinger, men de bliver nede i jorden og flyver ikke langt væk som hos den sorte havemyre.
     
  • I Danmark findes 85 af verdens i alt 16.000 forskellige myrearter. 59 af arterne lever naturligt udenfor, mens de 26 kun findes indendørs i opvarmede bygninger.
     
  • Sidste år fik alle de danske myrer danske navne, så vi kan tale om dem uden at kunne de svære videnskabelige navne på latin.
     
  • Lige nu er der fem nye myrearter på forskerens radar, som inden for en overskuelig fremtid formentlig vil være at finde i Danmark.
     
  • Læs mere om myrer