Mange virksomheder er blevet hårdt ramt økonomisk på grund af Covid19 og nedlukningen af samfundet. For at hjælpe de private virksomheder har Frederiksberg Kommune besluttet at udsætte betalingen af 2. rate af dækningsafgiften for erhverv for 2020. Det oplyser de i en pressemeddelse.

De berørte virksomheder har netop fået en ny ejendomsskattebillet tilsendt.

2. rate af dækningsafgiften vil derfor ikke længere skulle betales i august, men vil i stedet skulle betales den 1. december 2020 med sidste frist for betaling den 5. februar 2021.

Udskydelsen omfatter kun dækningsafgift for erhverv. Grundskylden og øvrige afgifter og gebyrer skal stadig betales den 1. august 2020.

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk