En ny, bred aftale i Folketinget indfører nu krav om livscyklusvurderinger på alt nybyggeri fra 2023, mens der samtidig trinvist indføres et loft over CO2-udledninger fra 2023 til 2029. Det er en positiv udvikling i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, mener man hos foreningen Træ i Byggeriet. Foreningen kommer i den forbindelse med fire bud på konkrete politiske tiltag, som hurtigere kan åbne op for endnu mere træbyggeri til gavn for klimaet. Det oplyses i en pressemeddelelse. 

Modulbyggeri / Foto: ABC Pavilloner

Det er efterhånden velkendt i byggebranchen, at træ kan spille en afgørende rolle for ambitionen om at nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip markant. Men en række politiske barrierer er en hæmsko for, at der for alvor sættes skub i brugen af træ i dansk byggeri, lyder det fra foreningen Træ i Byggeriet: – Vi er allerede godt i gang med at øge andelen af træbyggeriet i Danmark, som kan spille en væsentlig rolle i forhold til at nå målsætningen om 70 procents CO2-reduktion i 2030, men der er utvivlsomt plads til at gøre endnu mere. Her ser vi i høj grad en række politiske barrierer, der er med til at sætte en stopklods for træbyggeriets vækst og således den bæredygtige udvikling. Byggebranchen har ansvaret for mere end 35 procent af landets samlede CO2-udslip, heri medregnet energi til opvarmning, materialefremstilling, byggeproces og vedligeholdelse. Derfor er det vigtigt, vi handler på det nu, forklarer Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder hos Træ i Byggeriet.

Han understreger samtidig, at konkrete handlingsplaner især er vigtige netop nu, efter Klimarådet har kritiseret regeringen for kun at have fundet en tredjedel af de reduktioner, der er nødvendige i den nationale klimaindsats. Foreningen kommer derfor her med fire konkrete forslag til politiske tiltag, der kan sætte bedre rammer for øget træbyggeri – tiltag, som politikerne med fordel kan tage med i udmøntningen af strategien for bæredygtigt byggeri.

1. Indfør CO2-afgift, også kaldet drivhusgasafgift, på byggematerialer
Den gradvise indførelse af bæredygtighedsklasser i Bygningsreglementet, som nu aftalt i den nationale strategiplan, er ifølge Træ i Byggeriet et godt skridt i den rigtige retning. Det giver branchen mulighed for gradvist at forberede sig på skærpede krav, som vi kender det fra indførelsen af energiklasser fra 2010, 2015 og 2020:

– I mange år har vi ensidigt fokuseret på at reducere driftsenergien i vores bygninger, nu skal fokus flyttes over på materialernes klimapåvirkning, da fremstillingen af byggematerialer i dag udgør en større andel af CO2-udledningen end driften af bygningen i hele dens levetid, forklarer Lauritz Rasmussen og fortsætter:

– Udledning af drivhusgasser er i dag pålagt vidt forskellige afgiftssatser, for eksempel er brændsler til mineralogiske processer til eksempelvis cementproduktion stort set fritaget for energiafgifter. Vi foreslår derfor, at der indføres ensartede CO2-afgifter, også kaldet drivhusafgift, på fremstilling af byggematerialer – baseret på de EPD’er, der nu skal laves for alle byggematerialer frem mod 2023. Det vil i kombination med pålidelige LCA-beregninger og LCC-beregninger i høj grad være regulerende for valg af byggematerialer og byggemetode og bidrage til betragtelige CO2-reduktioner i byggeriet.

2. Gør undervisning i træ og trækonstruktioner obligatorisk på uddannelser
Derudover fremhæver han, at dansk byggeri igennem flere årtier har været præget af betonbyggeri, hvilket har ført til, at det ofte er det altdominerende byggemateriale på uddannelsesinstitutioner og som følge heraf også i rådgiver- og entreprenørkredse. Derfor er det vigtigt fra politisk hold at få gjort noget ved den manglende viden om og erfaring med træbyggeri blandt netop rådgivere og entreprenører, da det lige nu skaber usikkerhed i forhold til at bruge mere træ i byggeriet:

– Der er et stort behov for at øge viden og kendskab til træbyggeri i byggebranchen, og der bør på kort sigt sættes ind med videnformidling i form af kurser, efteruddannelse og publikationer om moderne træbyggeteknik. På ingeniørskolerne er undervisning i træ og trækonstruktioner nærmest ikke eksisterende, og det bør gøres obligatorisk på alle videregående bygge- og anlægsuddannelser. Samtidig bør der afsættes en pulje til demonstrationsbyggerier med eksempelvis hybridløsninger, hvor både træ og beton indgår i blandt andet højhuse, konstaterer han.

3. Stil ensartede brand- og sikkerhedskrav uanset byggemateriale
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil gøre det lettere at bygge i træ, og det er en positiv udvikling, påpeger Lauritz Rasmussen. Men den netop gennemførte revision af Bygningsreglementets vejledning om brand repræsenterer på flere punkter en skærpelse, understreger han samtidig:

– Hvorfor skal bærende bygningsdele i træ for eksempel bevare bæreevnen under 120 minutters brandpåvirkning, når tilsvarende bygningsdele i stål og beton må kollapse efter 60 minutter? Forskellen i sikkerhedskravene medfører en ulige konkurrence mellem de forskellige byggematerialer, forklarer han og fortsætter:

– Byggematerialer bør derfor leve op til de samme sikkerhedskrav, uanset om der er tale om træ, stål eller beton. Det skal samtidig være lettere at bygge med træ i etagebyggeri, hvor der lige nu er behov for flere præaccepterede løsninger som eksempelvis ved byggerier op til seks etager.

4. Stil krav om bæredygtigt byggeri i offentlige udbud
Sidst, men ikke mindst, anbefaler foreningen, at man i stigende grad stiller krav til bæredygtigt byggeri i offentlige udbud. Når offentligt byggeri kommer i udbud, er der ofte krav om, at der udelukkende skal anvendes kendte og afprøvede løsninger i byggeriet. Denne ”build as usual”-kultur hæmmer ifølge foreningen innovationen og nye løsninger i de offentlige byggerier.

– Det er helt oplagt, at stat og kommuner går forrest i at fremme bæredygtigt byggeri allerede i udbudsfasen. Med et krav om, at der eksempelvis i minimum 25 procent af alle udbud på offentligt byggeri maksimalt må tillades et CO2-udslip på 8 kilo CO2 per kvadratmeter per år, vil dansk offentligt byggeri kunne skabe en frontløbereffekt over for andre byggerier, forklarer han og fortsætter:

– I ”Lov om offentligt byggeri” er der desuden formuleringer om, at der udelukkende må bruges kendte og afprøvede løsninger. Det opfattes fejlagtigt som om, at byggeri i træ er eksperimenterende til trods for, at det er 25 år siden, vi byggede de første fireetagers træhuse, og at vi i træindustrien – herunder eksempelvis hos landets træhus-, træelement- og modulproducenter – har både teknikken og erfaringen. Utilsigtede formuleringer i udbudskrav skal således fjernes eller omformuleres, så der reelt åbnes op for mere bæredygtige løsninger.

Faktaboks:

    •  

EPD (Environmental Product Declaration) betyder miljøvaredeklaration. Det er således et dokument, der indeholder uvildige oplysninger om et bestemt byggemateriales indvirkning på miljøet.

    •  

LCA (Life Cycle Assessment) betyder livscyklusvurdering og er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.

    •  

LCC (Life Cycle Cost) betyder levetidsomkostninger. Det er en metode til at beregne en bygnings levetidsomkostning over en tidsperiode og sætter således fokus på totaløkonomien ved et projekt.

Om Træ i Byggeriet

Træ i Byggeriet er en interesseorganisation for danske virksomheder, der har træ og træbaserede produkter som hovedaktivitet. Foreningen er stiftet i foråret 2019 og består af toneangivende virksomheder inden for byggesektoren. Alle har fokus på træ og er dedikerede til en øget anvendelse af træ i byggeriet.

Læs mere på www.træibyggeriet.dk

Del på sociale medier