Denne artikel er lavet i samarbejde med Tev.media

Mennesker er grundlæggende set flokdyr og rigtig mange af os trives netop i flokke af ligesindede, hvor vi kan finde tryghed, inspiration og samhørighed. Derudover bliver rigtig mange aktiviteter sjovere, når de udfoldes i fællesskab med andre. Kan du nikke genkendende til det, og drømmer du generelt, om at bringe flere sociale sammenhænge til din hverdag, kan det betale sig at læse med her. Denne artikel giver dig nemlig inspiration til, hvilke sociale fællesskaber du kan blive en del af på Frederiksberg. Faktisk findes der en bred vifte af muligheder på Frederiksberg, når du vil kaste dig over sjove aktiviteter i fællesskab med andre.

Der findes en bred vifte af muligheder på Frederiksberg, når du vil kaste dig over sjove aktiviteter i fællesskab med andre, f.eks. i Landbohøjskolens Have. Foto: ABW

Tilfør din træning et socialt element
Foruden et omfattende idræt- og foreningsliv, som dækker både en badminton- og boldklub, kan du på Frederiksberg blive en del af en givende løbeklub. Der er mange gode grunde til at træne med andre. Det er hyggeligt, og så forpligter det og sætter gang i konkurrencegenet. Altså er der gode grunde til at tilmelde dig SportsKollektivet, som holder til på Frederiksberg og arrangerer løbeture i blandt andet Søndermarken og Frederiksberg Have. Og det er langt fra det eneste, du kan kaste dig over som medlem af klubben. Klubben er nemlig en multisports-forening, som også fokuserer på aktiviteter som surfing, ski og skateboard. Ønsker du en klub, der udelukkende fokuserer på løb, kan Frederiksberg Sundhedscenters Løbeklub også være en mulighed. Klubben løber normalt om mandagen, hvor der er lagt op til en distance på 10 km. Frederiksberg bugner således af muligheder, hvis du vil træne med andre og høste fordelene heraf.

Kast dig over sjove spil sammen med andre
Frederiksberg har også utallige muligheder, hvis du holder af at spille spil sammen med andre. Måske du allerede har stiftet bekendtskab med det populære kortspil poker, som tilbydes i et væld af udgaver og varianter på nettet. I så fald kan du tilføre dine pokerspil et ekstra socialt element ved at blive en del af Frederiksberg Pokerklub. Blandt andet har klubben været kendt for ugentligt at afholde Friday Freezeout, hvor der her bliver dystet håndsrangeringer ansigt til ansigt. Foretrækker du bridge, kan Frederiksberg Bridgeklub måske være noget for dig? Denne klub hører til i Mariendals-Hallen på Frederiksberg og holder normalt regelmæssige turneringsspil. Desuden er Frederiksberg hjem for en skakklub, hvis du hælder til det klassiske brætspil. Klubben holder til på Falkoner Allé. Der er således rig mulighed for både at dyrke det sociale og de sjove, klassiske spil på Frederiksberg.

Styrk de kulinariske evner med et madlavningskursus
Glem alt om den trivielle madlavning, som ofte foregår alene i køkkenet. Madlavning bliver bare sjovere, når den foregår sammen med andre. Og så kan du endda samle ny inspiration til hverdagens måltider, når du kaster dig over et sjovt madlavningskursus. AOF Frederiksberg-København har et væld af sjove kurser i madlavning. Hvad med et kursus i bagning eller sushi, så du rigtig kan imponere dem hjemme på matriklen eller den nye date, der kommer forbi til aftensmad? Mulighederne er mange og skifter jævnligt, når du tilmelder dig et kursus via AOF. Du vælger som oftest helt selv, om du vil deltage i en aftenskole eller blot være med til en endagsbegivenhed. Her kan du i fællesskab med andre brillere i køkkenet og samle fornyet inspiration til hverdagens måltider. Kort sagt er der rigeligt at tage fat på, hvis du vil bringe et nyt, sjovt og socialt element til din madlavning. Det bedste af det hele er, at du samtidig får mulighed for at udvikle dine evner i køkkenet og forkæle dine og andres smagsløg med velsmagende retter eller søde sager.
Fra udfordrende træning og sjove spil i fællesskab med andre til medrivende madlavningskurser sammen med andre. Frederiksberg har så sandeligt det hele, hvis du ønsker at bringe et nyt og socialt element til dine favoritaktiviteter. Der er altså ingen grund til at føle dig ene og alene, når du er bosiddende på Frederiksberg og gerne vil bruge tid på dine aktiviteter. Sociale fællesskaber er der såmænd rigelige af på disse kanter. Så hvilket fællesskab skal du være en del af i fremtiden?

Dyrk det sociale ved at tilmelde dig en løbeklub på Frederiksberg. Foto: ABW