”Nogle børn elskede at stå på scenen. Andre børn overvandt genertheden og lærte at stå foran publikum og sige høje, klare replikker eller spille på instrumenter – eller forstå, at der skal flere til at lave en god scene,” fortæller skuespiller Kristine Nørgaard fra Teater Riddersalen om sin oplevelse med elever fra 3. årgang på Ny Hollænderskolen.

Eleverne oplever efter teaterforløbet, at de har et bedre samarbejde i klassen, er blevet mindre generte og har lært at bruge deres fantasi og byde ind med idéer. Foto: Teater Ridersalen

I de senere år har teatret og børn fra Ny Hollænderskolen haft mere til fælles end en historisk rød tråd til den gamle Hollænder-bydel omkring Allégade. Eleverne på 3. klassetrin har gennem et treugers workshopforløb i projektet Scenekunst for bedre trivsel deltaget aktivt på scenen under kyndig vejledning af professionelle skuespillere og projektleder. Projektet har vist, at scenekunsten formår at åbne sindet på en særlig måde, der skaber positiv udvikling hos den enkelte elev og i gruppedynamikken. De scenekunstneriske processer, der arbejdes med, bidrager til elevernes oplevelse af større selvtillid og trivsel, styrker deres tryghed i gruppen og deres selvforståelse. Alt sammen noget, der løbende kan bygges videre på i klasseværelset af både dem selv, lærere og pædagoger.

Forløbet indeholder fælles teaterøvelser og lege, og eleverne får redskaber til at optræde foran et publikum. I løbet af en dag på teatret kan børnene f.eks. skabe små scener ud fra personlige oplevelser og fortællinger. De fremlægges senere for alle, så deres tanker bliver vendt og inspirerer til endnu mere. Som afslutning på et treugers forløb på teater og skole inviteres familie og skolekammerater til en forestilling på teatrets scene.

Når eleverne selv er blevet spurgt om deres udbytte, er det et gennemgående svar i alle klasserne, at de efterfølgende oplever et bedre samarbejde i klassen, er blevet mindre generte, har lært at talt højt, bruge deres fantasi og byde ind med idéer.

Projektet Scenekunst for bedre trivsel har både personligt, socialt og fagligt vist så gode resultater, at det, der var et pilotprojekt i 2017, siden har modtaget flere bevillinger fra bl.a. Frederiksbergfonden for at kunne blive et mere permanent tilbud til årgangen.

En fortsættelse af de gode erfaringer
Ny Hollænderskolen har senest udtrykt behov for et længerevarende og kontinuerligt udviklende forløb, så de kompetencer eleverne opnår, kan bruges og integreres i andre fag og områder på skolen. Projektet er med en ny treårig bevilling til partnerskabet nu sikret en fortsættelse, og projektet vil fremadrettet også inkludere 4. og 5. klassetrin, så elevernes erfaringsgrundlag på 3. årgang fortsat kan vedligeholdes og få solidt fodfæste, inden eleverne rammer teenagealderen.

For skuespilleren Kristine Nørgaard er disse workshops mere end bare teater; de er en mulighed for at give børnene en stemme og et rum til at udforske deres kreative potentiale.

“Jeg husker især tre drenge, der i starten virkede lidt udenfor. Men gennem teaterprojektet fik de mulighed for at blomstre. Deres skæve fantasi fik plads på scenen, og de blev set og hørt på en helt ny måde af deres klassekammerater,” fortæller hun.

For disse børn bliver teater ikke ”bare” passiv underholdning, der iagttages fra stolerækkerne. Det kan blive et redskab til at finde sin egen stemme og plads i verdenen og skærpe deres appetit på kreativitet og glæden ved scenekunst. Og det er i høj grad også en del af bevæggrunden for Riddersalens engagement i projektet, fortæller teaterdirektør Henrik Køhler.

”For det første tror vi på, at når børnene får lov til at mærke, hvad teatret kan gøre ved dem på egen krop, så får de en større indsigt i og forståelse for teatret som kunstart og for, hvad kunst kan som refleksionsrum og udviklingsredskab. På den måde håber vi at kunne knytte et livslangt bånd mellem børnene og scenekunsten i særdeleshed. Vi får simpelthen kvalificeret publikum ud af at arbejde med workshops for børn. Derudover ser vi os, som lille storbyteater på Frederiksberg, som en vigtig partner i udvikling af kulturlivet på Frederiksberg. Børn og unge udgør 25% af borgerne på Frederiksberg og de har krav på seriøse og professionelle kulturelle tilbud, både som brugere og som udøvere selv. Det kan vi være med til at opfylde ved at indgå i samarbejde med skoler og institutioner,” siger han.

Kilde Frederiksbergfonden.